Hvornår er byen grundlagt? Hvilke store
begivenheder har præget byens udseende?
Hvilke erhverv har påvirket byens
udseende? Hvornår var byen på toppen?
Hvordan går det for byen nu?
Kort
historik: Fra handelspladsen, der lå i
bunden af Noret, flyttede byen i løbet
af 1300-tallet ind på den forblæste odde
ude ved Storebæltskysten, hvor der på en
ø ud for odden i forvejen lå en fæstning
til beskyttelse af indløbet fra
Storebælt til Noret.
Den
ret unge by fik købstads- rettigheder
den 26. november 1425, underskrevet af
Erik af Pommern.
Til
alle tider har byen haft en vigtig rolle
som overfartssted, primært for trafikken
over Bæltet, men senere også som
bindeled til andre steder i den danske
helstat.
I
sagens natur har byen tiltrukket
købmænd, der slog sig ned langs
hovedgaden og vejen ud til fæstningen.
Jernbanens udvidelse fra Roskilde til
Korsør i 1856, hvor Halsskov opstod som
stationsby på nordsiden af indløbet,
satte ekstra skub i byens
industrialisering med oprettelse af
diverse store fabriksvirksomheder som
Kählers Teglværk, Korsør Margarinefabrik
og senere Korsør Glasværk.
Havnen er til stadighed blevet udbygget,
også ind i Noret, bl.a. med store
siloanlæg.
Ved
skiftende påvirkninger har Korsør altid
overlevet. Fra at være færgeby er byen
nu flådeby og broby.
Hvordan er byen placeret i landskabet?
Hvor stor er byen? Er der flere
landsbyer, der er vokset sammen? Hvordan
er byen afgrænset? Er der veldefinerede
bykvarterer? Er der et eller flere nye
og evt. funktionsopdelte kvarterer
knyttet til byen? Er der lavet
gadegennembrud eller kvarterssaneringer?
Byens
overordnede struktur:
Efter
sidste istid er byen opstået på 3
randmoræner, liggende i et deltaudløb
fra Korsør Nor.
Der
er til stadighed sket landvindinger ved
opfyldning.
Korsør ligger for en stor del på gammel
havbund.
Sidste store landvinding er sket ved
Flådestationen og de gamle færgelejer.
Inden
sammenlægning med Slagelse Kommune havde
byen ca. 20.000 indbyggere.
Efter
50erne, blev der hver gang der blev
tilknyttet en ny stor færge til
overfarten, bygget en boligblok ved
Motalavej.
Senere er kvarteret brugt som bolig af
bl. a indvandre. Nogle af blokkene er
revet ned, og de resterende er
renoveret, så de består af rigtige
dejlige lejligheder.
Byens
gode miljøer navngivet og oplistet.
Gode
bymiljøer:
Korsør har dejlige badestrande.
Revet
er et dejligt rekreativt område, hvor
man bl. a. kan se Storebæltsbroen på
nærmeste hold. Ved Revet ligger en af
landets fineste helårs campingpladser,
indrettet ved opfyld af det ene
bilfærgeleje.
Korsør lystskov er også et besøg værd.
Inde i skoven findes Sommerlyst, som
ejes af Fugle-og Forskønnelsesselskabet,
her findes skydeplatter med mange fine
Korsør-motiver
Hvornår er bymiljøet opstået? Hvor stor
er udstrækningen? Hvilke proportioner
har bygningerne (herunder hvor mange
etager og hvor mange fag, er der
ornamentik)? Hvilke materialer går igen
(herunder tegl, kalkede facader, stråtag
o.lig.)? Hvilken belægning er der på
vejen? Er der bygninger, som dominerer
særligt? Er der træer/planter eller
haver der bør nævnes? Er der bygninger
der ikke respekterer miljøets
proportioner og materialer?
Afslutningsvis en samlet vurdering, der
opsummerer, hvordan bymiljøet fremstår i
sin helhed nu, sammenlignet med da det
blev opført.
Bymiljø 2:Fæstningen med volde, anlagt
1659, tårnet fra 1300 tallet.
Magasinbygning fra 1609
Bymiljø 3:Kongegaarden fra 1762,
Rådhuset fra 1942, med en flot byrådssal
med Folmer Bentsen malerier, den burde
fredes. Hotel Storebælt, nu havnens
domicil. Havnen er veldrevet og et gode
for byen. The Piers er boligblokke
anbragt på opfyld af jernbane
færgelejer. Blokkene er utroligt grimme,
men med en smuk udsigt fra lejlighederne
Er
der en politiker, borger, fond eller
forening som har haft særlig indflydelse
på byens udseende?
Særlige personer el. foreninger.
Bevaringsforeningen holder et vågent øje
med byen, og der er et godt samarbejde
med Slagelse Kommune.
For
City-parkeringspladsen, er et projekt
under udarbejdelse. Den skal være
oplevelsesplads ved navn Solens Plads.
Hvornår er der SAVE-registreret og er
registreringen opdateret? Findes der en
lokalplan med bevaringsbestemmelser?
Findes der stilblade, der guider ejerne
til at vedligeholde deres hus i den
oprindelige stil?
Lokalplaner, SAVE-vurderinger,
registranter og stilblade.
Der
findes en lokalplan 20 over den gamle
bykerne. Den er en rettesnor, der næsten
altid bliver overholdt.
Der
findes en registrant. Byen blev
SAVE-registreret for nogle år siden,
flere huse mangler beskrivelse.
Der
kunne skrives meget mere om vores by,
som er en dejlig by. Ingen by i verden
har så pompøs indkørsel, da kommenen
begynder ved Sprogø, hvor man kører op
på højbroen.