Hvornår er byen grundlagt? Hvilke store begivenheder har præget byens udseende? Hvilke erhverv har påvirket byens udseende? Hvornår var byen på toppen? Hvordan går det for byen nu?

Kort historik: Fra handelspladsen, der lå i bunden af Noret, flyttede byen i løbet af 1300-tallet ind på den forblæste odde ude ved Storebæltskysten, hvor der på en ø ud for odden i forvejen lå en fæstning til beskyttelse af indløbet fra Storebælt til Noret.

Den ret unge by fik købstads- rettigheder den 26. november 1425, underskrevet af Erik af Pommern.

Til alle tider har byen haft en vigtig rolle som overfartssted, primært for trafikken over Bæltet, men senere også som bindeled til andre steder i den danske helstat.

I sagens natur har byen tiltrukket købmænd, der slog sig ned langs hovedgaden og vejen ud til fæstningen.

Jernbanens udvidelse fra Roskilde til Korsør i 1856, hvor Halsskov opstod som stationsby på nordsiden af indløbet, satte ekstra skub i byens industrialisering med oprettelse af diverse store fabriksvirksomheder som Kählers Teglværk, Korsør Margarinefabrik og senere Korsør Glasværk.

Havnen er til stadighed blevet udbygget, også ind i Noret, bl.a. med store siloanlæg.

Ved skiftende påvirkninger har Korsør altid overlevet. Fra at være færgeby er byen nu flådeby og broby.  

Hvordan er byen placeret i landskabet? Hvor stor er byen? Er der flere landsbyer, der er vokset sammen? Hvordan er byen afgrænset? Er der veldefinerede bykvarterer? Er der et eller flere nye og evt. funktionsopdelte kvarterer knyttet til byen? Er der lavet gadegennembrud eller kvarterssaneringer?

Byens overordnede struktur:

Efter sidste istid er byen opstået på 3 randmoræner, liggende i et deltaudløb fra Korsør Nor.

Der er til stadighed sket landvindinger ved opfyldning.

Korsør ligger for en stor del på gammel havbund.

Sidste store landvinding er sket ved Flådestationen og de gamle færgelejer.

Inden sammenlægning med Slagelse Kommune havde byen ca. 20.000 indbyggere.

Efter 50erne, blev der hver gang der blev tilknyttet en ny stor færge til overfarten, bygget en boligblok ved Motalavej.

Senere er kvarteret brugt som bolig af bl. a indvandre.  Nogle af blokkene er revet ned, og de resterende er renoveret, så de består af rigtige dejlige lejligheder.

 Byens gode miljøer navngivet og oplistet.

Gode bymiljøer:

Korsør har dejlige badestrande.

Revet er et dejligt rekreativt område, hvor man bl. a. kan se Storebæltsbroen på nærmeste hold. Ved Revet ligger en af landets fineste helårs campingpladser, indrettet ved opfyld af det ene bilfærgeleje.

Korsør lystskov er også et besøg værd. Inde i skoven findes Sommerlyst, som ejes af Fugle-og Forskønnelsesselskabet, her findes skydeplatter med mange fine Korsør-motiver

Hvornår er bymiljøet opstået? Hvor stor er udstrækningen? Hvilke proportioner har bygningerne (herunder hvor mange etager og hvor mange fag, er der ornamentik)? Hvilke materialer går igen (herunder tegl, kalkede facader, stråtag o.lig.)? Hvilken belægning er der på vejen? Er der bygninger, som dominerer særligt? Er der træer/planter eller haver der bør nævnes? Er der bygninger der ikke respekterer miljøets proportioner og materialer? Afslutningsvis en samlet vurdering, der opsummerer, hvordan bymiljøet fremstår i sin helhed nu, sammenlignet med da det blev opført.

Bymiljø 2:Fæstningen med volde, anlagt 1659, tårnet fra 1300 tallet.

Magasinbygning fra 1609

Bymiljø 3:Kongegaarden fra 1762, Rådhuset fra 1942, med en flot byrådssal med Folmer Bentsen malerier, den burde fredes. Hotel Storebælt, nu havnens domicil. Havnen er veldrevet og et gode for byen. The Piers er boligblokke anbragt på opfyld af jernbane færgelejer. Blokkene er utroligt grimme, men med en smuk udsigt fra lejlighederne

Er der en politiker, borger, fond eller forening som har haft særlig indflydelse på byens udseende?

Særlige personer el. foreninger.

Bevaringsforeningen holder et vågent øje med byen, og der er et godt samarbejde med Slagelse Kommune.

For City-parkeringspladsen, er et projekt under udarbejdelse. Den skal være oplevelsesplads ved navn Solens Plads.  

Hvornår er der SAVE-registreret og er registreringen opdateret? Findes der en lokalplan med bevaringsbestemmelser? Findes der stilblade, der guider ejerne til at vedligeholde deres hus i den oprindelige stil?

Lokalplaner, SAVE-vurderinger, registranter og stilblade.

Der findes en lokalplan 20 over den gamle bykerne. Den er en rettesnor, der næsten altid bliver overholdt.

Der findes en registrant. Byen blev SAVE-registreret for nogle år siden, flere huse mangler beskrivelse.

Der kunne skrives meget mere om vores by, som er en dejlig by. Ingen by i verden har så pompøs indkørsel, da kommenen begynder ved Sprogø, hvor man kører op på højbroen.